Besøg os på
Facebook YouTube

Seniorkonsulent

Haandtryk 400X260px

 

Seniorkonsulent – med fokus på salg og rådgivning indenfor grafiske printløsninger.

Vi søger en ambitiøs og løsningsorienteret Seniorkonsulent (Key Account Manager) til vores salg- og rådgivningsafdeling. Du skal sammen med dygtige kollegaer forstærke vores rådgivning, salg og serviceindsats overfor eksisterende og nye kunder på det danske marked. Vi forventer du har evner, vilje og lyst til at gå i front og tage ansvar for at gøre planer til virkelighed.

Vi er kendt for at yde professionel rådgivning og kreativ sparring til vores kunder, som udgør beslutningstagere fra et stort udsnit af dansk erhvervsliv og offentlige virksomheder. Vi har forventning om, at du er kendt for det samme og at du naturligt tager ansvar.


Du udvikler og sælger vores grafiske løsninger og sikrer at vi har tilfredse kunder.

Du overtager en eksisterende kundeportefølje, som du vedligeholder og udvikler, samt udbygger med nye. Du begår dig i både individuelt salg og forhandling af rammeaftaler på primært dansk men også engelsk.

Arbejdsopgaverne er mange og består af løsningsorienteret salg, kunderådgivning, tilbudsafgivning og tilbudsopfølgning. En del af opgaverne udføres i samarbejde med vores projektkoordinatorer. Alt efter behov, vil du få produkttræning og oplæring i de værktøjer, salgs- og arbejdsmetoder, som vi benytter.

Vi arbejder ud fra principper omkring ”print on demand” og det falder dig naturligt at deltage i kundeservice og rådgivning på møder, samt i telefon.


Tæt samarbejde på tværs af afdelinger for at skabe værdi for kunderne.
Du har Danmarks bedste hold bag dig. Både i form af projektkoordinatorer og produktionsledet. Du har en direkte dialog og sparring med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du har en god fornemmelse for en dynamisk og kompleks virksomhed og følger løbende dine nøgletal.
 

Den rigtige kandidat lever op til følgende kriterier:
Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling med kundetilpasset grafisk løsningssalg. Dit kendskab til produktionsteknologier, kombineret med et kreativt gen gør dig i stand til at identificere og udvikle de bedste løsninger. Du formidler fordele, detaljer og alternative løsninger på en let forståelig måde.

Som person er du arbejdsom og vant til at skabe din egen succes og planlægge din hverdag. Du har et højt drive og kan arbejde med mange forskellige kunder og opgaver. Du er proaktiv og handlingsorienteret.

Du mestrer salgets ABC og håndterer det intelligente salg - mødebooking, emnegenerering, rapportering, præsentationsteknik, rapportering etc. Du kan give konkrete eksempler leverede resultater, både egne og sammen med andre.

Sidst men ikke mindst, motiveres du af at arbejde med markedets bedste og bredeste udvalg af individuelt tilpassede printløsninger, og ser stillingen som en mulighed for at slå dine egne salgsrekorder. I takt med din succes vil der være mulighed for at stillingen udvikles med ledelsesansvar. 

 

Stillingen som Seniorkonsulent refererer til vores direktør. Vi tilbyder en fast løn, provisionsordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, bil eller bilordning. Arbejdssted i Aarhus eller København. Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes til mga@dgj.dk Mrk.; ”Seniorkonsulent”. Samtaler afholdes løbende.

 

Spørgsmål kan rettes til direktør Morten Gamborg på tlf.: +45 40 10 15 55 eller mga@dgj.dk

Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om os på www.dgj.dk