Artikel

Hvorfor synlig skiltning er altafgørende for dit kundeflow og omsætning

30. juni. 2021
Simone Astono

Du kender det med garanti. Du har travlt og farter afsted til din aftale, som du i øvrigt ikke med 100% sikkerhed ved hvor er, og så lægger du naturligvis din lid til Google Maps navigationsevner. Ups. Det er ikke det korrekte sted.

Men du bliver reddet af de synlige skilte, der leder dig i den rigtige retning, og du når din aftale med nød og næppe. Udfaldet kunne være meget anderledes, hvis der slet ikke var nogle skilte, eller at placeringen af dem ikke gav mening. Så er det først at frustrationerne indtræder og påvirker resten af oplevelsen.

Oplevelsen er i virkeligheden det centrale, når det kommer til skiltning og wayfinding. For når det virker efter hensigten, tænker du ikke yderligere over, at der var en pylon eller et skilt, der hvor du havde mest behov for det.

Skilte er vejen frem

Ordentlig og synlig skiltning er lige så vigtigt, når du har en butik, og det kan påvirke din omsætning til positiv vækst, hvis du gør det smart og med kundens behov og adfærd i fokus.

Det kan både være hvis du har en mindre butik eller en stor forretning med flere indfaldsvinkler for kunderne. Du har måske flere butikker fordelt på mange lokationer i Danmark eller udlandet og her kan det i særdeleshed være omfattende, og der kan være mange aspekter, du skal tage højde for. Det er der heldigvis råd for, og dem kommer vi omkring i dette blogindlæg.

Kunderne vil have kvalitet, smag og god gæsteoplevelse.
Det betyder penge på bundlinjen.

Lagkagehusets optimering af deres drive-in er et udmærket eksempel på, hvordan skiltning og wayfinding har en afgørende betydning for kundeflow, basketsize og omsætning. Løsningen hos dem tager udspring i sparring og udmønter sig i forskellige skilteløsninger, som alle er tænkt over ud fra kundens synspunkt.

To meget afgørende elementer hos Lagkagehuset er deres skiltning tæt på de trafikerede veje og menuskilte i selve bestillingsmomentet. Ved vejen bliver kunden opmærksom på, at der faktisk eksisterer en drive-in og menuskiltene sikrer, at kunderne bliver præsenteret for deres sortiment både i dagslys og mørke. 

Disse to tiltag betyder, at Lagkagehuset leverer langt bedre gæsteoplevelser. Det resulterer i, at kunderne bestiller mere end de gjorde før, og det kan ikke undgå at efterlade et positivt aftryk på omsætningen.

Skiltningen og wayfinding har været så succesfuld, at de kigger ind i, om de kan gøre endnu mere for at forbedre den gode gæsteoplevelse i alle deres butikker. Lagkagehuset har mange lokationer rundt om i det danske land, og et par enkelte i udlandet, og det stiller naturligvis krav til projektstyring og udførsel, da der er meget at holde styr på.

Skiltning er en nødvendighed – sparring og projektstyring giver luft og overskud

Rådgivning og sparring i forhold til den rette skilteløsning afhænger selvfølgelig af dit behov. Et indledende møde internt eller med en ekstern samarbejdspartner, kan være med til at tydeliggøre, hvad du har brug for. 

Får du en samarbejdspartner på dit skilteprojekt gør det, at du i stedet kan holde fokus på andre vigtige opgaver. Vi ved af erfaring, at der under sådan et projekt opstår uventede bump på vejen, og står du og er presset på andre opgaver i forvejen, er det en værdifuld investering med en projektkoordinator, som tager det tunge løft.

Der er altid meget at tage højde for. Materialer, belysning og design er blot en lille del af de fravalg eller tilvalg, du skal gøre. Og for dig handler sådan et projekt om, hvilken effekt det har i sidste ende og ikke alle de mange mellemregninger, der også er forbundet med sådan en proces.

Har du behov for det, så frigiver vi gerne noget tid for dig – vi er kun et par klik væk>>.


Tre take-aways til facadeskiltning

Vil du have effektfuld indsigt i facadeskiltning? Så kan du få fat i vores facadeguide lige hér>>

Din guide til facadeskilte
  1. PLACERING – Det er næsten selvsagt, at placeringen er afgørende for din synlighed, når det kommer til skiltning. Det du skal have i baghovedet, når du beslutter dig for placeringen, er følgende:

    • Hvor er du placeret i forhold til indfaldsveje, bymidte og industriområde?

    • Hvordan er læsbarheden fra vejen?

    • Hvad med læsehastigheden?

    • Kommer der mange biler i høj hastighed forbi dit facadeskilt?

  2. HARMONI – Husk omgivelserne. Jo større jo bedre er ikke nødvendigvis en vej, du skal bevæge dig ned ad. Der skal være plads til øvrig domicilskiltning som pyloner, parkeringsskilte, andre henvisninger m.m.

  3. UDNYTTELSE AF PLADS – Skal du kæmpe om opmærksomheden med andre virksomheder? Det kan være, at du har til huse i en kontorbygning, hvor flere virksomheder er til stede på facaden. Så gør du klogt i at overveje, hvordan oplevelsen af dit logo skal være i samspil med de andres facadeskiltning.

Psst.. vi har faktisk også skrevet lidt om, hvordan du kan ”sætte skub i din fysiske butik” i samarbejde Retail Institute, som har leveret konkret data på forbrugerne. Få den lige hér >>