Besøg os på
Facebook YouTube

Museumsdekorering vinder international designpris

Dekoreringen af Strandingsmuseum St. George, som blev udført i samarbejde med Peoplez og Event Communication, vandt den internationale pris Antalis Interior Design Award. 

 DSC7280

Projektet i Thorsminde vandt prisen i kategorien Public Building (design til offentlige bygninger) og af begrundelser kom juryen bl.a. med følgende: 

  • ”En ægte grafisk tilgang.”
  • ”På farten, men alligevel i harmoni. Farverne, motiverne og designelementerne er fint tilpassede og udtrykker livlig dynamik. Jeg føler mig indbudt til at opleve mere.”
  • ”Det er en fordybende oplevelse.”

Konkurrencen fandt sted på messen Maison & Objet i Paris. 29 lande deltog med i alt 341 projekter, som alle blev vurderet af en international jury bestående af verdenskendte aktører i designbranchen. Som præsident for juryen sad François Confino, arkitekt, museograph og scenograph.

Antalis Interior Design Award er en pris som gives for kreativitet og nytænkning til de aktører, som i dag er med til at forme de rum og miljø, vi bevæger os i. Herunder findes f.eks. arkitekter, indretningsarkitekter og trykkerier.


Læs mere om det danske vinderprojekt her

 DSC7164   DSC7376

Projektet i Thorsminde havde til formål at finde en moderne måde, hvorpå man kunne kommunikere de spændende historier, som strandingsmuseet har et byde på.

Læs mere om dekoreringen af museet her

Har du lyst til at vide mere om vores dekorationsløsninger?