Besøg os på
Facebook YouTube

National Salgschef, Danmark

Haandtryk 400X260px

 

Vækstfokuseret salgsledelse og implementering af styringsredskaber

Som et centralt led i en ny strategi og ambitioner mod fortsat udvikling og vækst, har ledelsen i Damgaard-Jensen A/S besluttet at oprette en ny position som National Salgschef for eksternt salg. Målsætningen med denne beslutning om at udvide ledergruppen, er at videreudvikle indsatser og styring gennem en mere aktiv salgsledelse, samt en forbedret understøttelse og struktur på tilgangen til løsningssalg.

Du vil som ny National Salgschef få et stort, varieret og langsigtet ansvar for at drive og udvikle salgsorganisationen over de kommende år. Overordnet bliver det dit ansvar at medvirke til at sikre definering, implementering og opfølgning på en række nye tiltag og aktiviteter, som kan videreudvikle salgsorganisationens evne til at udnytte virksomhedens stærke position i markedet. Du forventes således at kunne udvikle salgsorganisationen på en række centrale områder, herunder:

•   Implementering af værktøjer til at understøtte en mere effektiv segmentering og produktstrategi

•   Videreudvikling af en fælles salgs-DNA for hele salgsorganisationen – ”The DGJ-way-of-selling”

•   Definering af en metode til at styrke sælgernes evne til at opsøge, tiltrække og videreudvikle strategiske kunder

•   Gennemføre et generationsskifte i salgsorganisationen

Salgschef profil med stærkt afsæt i salgsledelse inden for kundetilpassede løsninger

Som optimal kandidat til stillingen som ny Salgschef for Damgaard-Jensen A/S har du givetvis et relevant uddannelsesmæssigt kommercielt fundament på bachelor eller master niveau. Titlen er ikke afgørende, blot indholdet er relevant. Dette for dels at sikre, at din taktiske værktøjskasse er i orden og at du evner at give den øvrige ledelse kompetent sparring, og dels så du dermed har et fundament for at sikre den rigtige brug af alle fremtidige styringsværktøjer i organisationen. 


Det afgørende er imidlertid din erfaring med salgsledelse og din evne til at skabe resultater igennem andre. Du kan således dokumentere dine tidligere gode resultater med at udvikle en succesfuld salgsorganisation med fokus på øget afsætning af kundetilpassede løsninger. Vi forventer, at du har erfaring og flair for såvel de kommercielle som de strukturelle elementer, og herigennem har bevist dit værd på både det operationelle, det taktiske og det organisatoriske niveau. Det er for os ikke afgørende, om du primært har opereret i en producerende- eller i en handelsvirksomhed – men derimod er det helt centralt, at du har en markant og succesfuld erfaring med operationel og taktisk ledelse af en salgsorganisation der opererer i et kompetitivt marked.


Du er som profil anerkendt for at arbejde struktureret og vedholdende samt ikke mindst for at skabe holdbare og langsigtede løsninger – dette såvel i markedet, som internt i din egen organisation. Du er en dygtig salgsleder, som handler proaktivt, synligt og empatisk. Du udfordrer og udvikler, men gør det intelligent og med respekt for den organisation du træder ind i.

 

Processen håndteres af konsulentfirmaet SORTH & CO. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Thomas Hansen på th@sorthco.dk, tel. 4080 9400.

Du er ligeledes velkommen til at sende os dit CV for indledende evaluering – denne sendes til Search Konsulent Rikke Dahl på rd@sorthco.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis gensidigt fortroligt og du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du sender fra.

Vi glæder os til at høre fra dig!