Besøg os på
Facebook YouTube

Om Damgaard-Jensen A/S

 

Rundvisning Og Inspiration

Damgaard-Jensen A/S kan på trods af sin eksistens siden 1917 kalde sig for fremtidens grafiske virksomhed.

Vi er i Aarhus og København godt 100 medarbejdere, der lever og ånder for print og tryk og efterforsker konstant nye metoder til at løse de daglige udfordringer på.

 

Receptionen hos Damgaard-Jensen

 

Vi producerer alle former for print til business-to-business kunder lige fra det mindre arkitektfirma, reklamebureau til store internationale virksomheder. Se gerne vores cases her på hjemmesiden.

Med hovedsæde i Aarhus og afdeling i København, begge i en rivende udvikling, er virksomheden en af de mest markante grafiske virksomheder i Danmark.

 Facade DGJ        Facade KBH         

Damgaard-Jensen A/S Øst er en sammenlægning af tryk- og printaktiviteterne fra Tutein og Koch A/S og Damgaard-Jensen A/S' tidligere aktiviteter på Sjælland. Indtil 1/1 2006 hed vores afdeling i København DTKommunikation A/S.

Seneste familiemedlem er den anerkendte grafiske virksomhed BB Serigrafi & Offset A/S, der er specialiseret i serigrafi og outdoor-print. BB Serigrafi & Offset A/S skiftede pr. 1. maj 2007 navn til Damgaard-Jensen A/S og er i dag en integreret del af Damgaard-Jensen A/S.

Udover de danske aktiviteter ejer Damgaard-Jensen A/S en større grafisk virksomhed i Litauen og driver internetbutikken discountprint.dk. Læs mere på www.discountprint.dk

  

DGJ Logomand  Logo

Damgaard-Jensen A/S er og har altid været familieejet. Den røde logo-mand i Damgaard-Jensens logo er tegnet i hånden af vores nuværende ejer Klaus Damgaard-Jensens farfar Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen.

Han var oprindeligt arkitekt, men blev på grund af sukkersyge forhindret i at arbejde med dette. Som en bibeskæftigelse startede han derfor med at hjælpe tidligere kolleger med at fremstille tegninger og det var således grundlaget for det vi i dag kender som K. T. Damgaard-Jensen A/S eller i dagligt tale Damgaard-Jensen A/S.

Logoet illustrerer produktionen af tegninger via lyskopi (solen og hovedet) som var datidens produktionsmetode. Højre arm og venstre ben er som er et D for Damgaard og J for Jensen og den modsatte side er kopien der spejles over. Tegningen er i dag en 4 farvet billedfil.

 

Godkendt offentlig leverandør

Moderniseringsstyrelsen har gennemført et udbud af trykkeri-, kopi- og printydelser (trykkeriaftalen). Udbuddet har resulteret i en ny rammekontrakt, som trådte i kraft d. 1. januar 2015.

Aftalen er indgået med fem leverandører af standard kopi- og printydelser. Herunder PrinfoDenmark, som Damgaard-Jensen A/S er en del af. PrinfoDenmark er Danmarks største kædesamarbejde indenfor grafiske kommunikationsydelser. 

Fordele 
Den forpligtende trykkeriaftale har flere fordele:

  • Attraktive priser. 
  • Et bredt og opdateret sortiment med et højt kvalitetsniveau. 
  • Større gennemsigtighed i pris og sortiment. 
  • En stor kapacitet på aftalen med en høj leveringssikkerhed.
  • Miljøvenlighed

 

 

Prinfo Logo NY       

Læs mere om PrinfoDenmark