Job

Business Controller

Er du en ægte tal-ekvilibrist, der sikrer forretningsudviklende controlling af høj kvalitet? Trives du i en hverdag, hvor du bistår ledelsen og kollegaerne med kompetent økonomisk sparring og opfølgning? Så kan du nu få en nøglerolle for videreudviklingen af økonomifunktionen hos DAMGAARD-JENSEN A/S i denne nyoprettede stilling.

Grafiske specialister, der er med gennem hele værdikæden

DAMGAARD-JENSEN A/S er specialister i grafiske løsninger, og virksomheden hjælper kunder landet over med at visualisere og synliggøre deres brand. Virksomheden er inde i en positiv udvikling, og med denne nyoprettede stilling ønsker virksomheden at styrke økonomiopfølgningen på tværs af organisationen.

Som Business Controller får du følgende ansvarsområder:

  • Proaktiv sparring og opfølgning på KPI’er med salgs- og produktionsansvarlige.
  • Budgetopfølgning på flere niveauer, lige fra ordreniveau til kunde- og segmentniveau.
  • Dækningsbidragsanalyser, standard cost-analyser og produktionskalkulationer.
  • Sikre overblik og struktur på prislister og rabataftaler
  • Overholdelse af indkøbsaftaler og sørge for korrekt afregning
  • Sikre korrekt økonomisk rapportering og en gennemsigtig struktur
  • Videreudvikling og løbende optimering af forretningsgange
  • Sikre høj kvalitet i data

Du bliver en del af virksomhedens økonomiafdeling på hovedkontoret i Aarhus, som tæller fire medarbejdere. Din nærmeste leder er økonomidirektør Svend Hunnerup.

Økonomisk sparringspartner for hele huset

Fra dag ét bliver du en nøgleperson, og med din arbejdsomhed samt dit store initiativ manifesterer du dig hurtigt i rollen. Du er handlings- og løsningsorienteret, og med approachen bidrager du proaktivt med sparring og opfølgning på KPI’er til virksomhedens salgs- og produktionsansvarlige. I kombination med din kærlighed for struktur og grundighed kommer du altid i mål med alt fra månedsafslutninger til budgetopfølgning inden for aftalte deadlines.

Du får et stort ansvar for at bygge den nyoprettede stilling, hvilket motiverer dig, da du trives med selvstændigt arbejde og er opsøgende. Økonomifacetterne mestrer du til mindst detalje, og økonomisk rådgivning klarer du til perfektion med din unikke talforståelse samt dine forblindelige formidlingsevner på både dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse som eksempelvis HD i regnskab eller en cand.merc. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med LEAN og effektiviseringer, samt været tovholderen og sparringspartner på KPI’er  – gerne hos en virksomhed med matchende forretningsområder. Hvad angår IT, er du superbruger af Excel, og du har kendskab til Navision og gerne Jet Reports, Power BI samt SQL.

Læs mere om jobbet her eller tag fat i Steen Ejlertsen på +45 61 45 65 07 eller steen@humantrust.dk

Økonomidirektør

Svend Hunnerup