Job

Produktionschef

Med samlet ansvar for ledelse og udvikling af vores to produktionsafdelinger i Aarhus og København (VEST/ØST).

Jobbeskrivelse
Vi søger en Produktionschef, som bliver ansvarlig for drift, ledelse og udvikling af vores samlede produktionsorganisation. Stillingen er nyoprettet.

  • Gennem samarbejde med vores områdeansvarlige er du øverste ansvarlige for at produktionen på vores to produktionsadresser forløber på den mest optimale måde. Du sikrer dermed, at vores kunder får den aftalte kvalitet, til rette tid og at produktionen sker med et optimalt ressourceforbrug.

En vigtig opgave er, at udvikle de enkelte produktionsafdelinger og styrke planlægning i en dynamisk ordreproducerende hverdag med korte deadlines.

Du bliver en vigtig del af virksomhedens ledelsesteam og vil referere til den Administrerende Direktør.

Produktionen består i dag af 15 produktionsområder, der koordineres af områdeansvarlige. At udvikle og hjælpe de områdeansvarlige med løbende forbedringer, positiv ensretning, tværgående koordinering og samarbejde er et væsentligt succeskriterie.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Kvalitet og leverance af produktioner med optimalt ressourceforbrug.
  • Sikring af en stabil organisation gennem udvikling af medarbejdere og mellemledere.
  • Vedligeholdelse og udvikling af produktionsudstyr.
  • Udvikling og afrapportering af aktivitetsmål.
  • Udvikling og vedligeholdelse af certificeret kvalitetsledelsessystem
  • Kommunikation: Sikre afvikling af løbende informations og koordineringsmøder
  • Politikker og procedurer: Sikre udvikling, implementering og optimering af politikker og procedurer.

Profil

  • Vi søger en nøgleperson, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Du er selvstændig og kan lide udfordringer. Din tankegang er holistisk og du har en udviklet evne til at motivere andre.
  • Du har gode kommunikationsevner, du er en naturlig leder, imødekommende, god til at lytte og i stand til at træffe beslutninger. Derudover har du stærke analytiske evner med sans for detalje og koordinering.
  • Du er en loyal kulturbærer, der skaber stemning, sammenhold, motivation og samarbejde.
  • Du har erfaring med produktionsledelse fra ordreproducerende virksomhed.
  • Du har en solid grafisk baggrund og erfaring med optimering af grafiske workflows og systemer.

Vi tilbyder en spændende stilling og et godt arbejdsmiljø i branchens mest kreative produktionsvirksomhed.

Stillingen som Produktionschef VEST/ØST har reference til vores Administrerende Direktør. Vi tilbyder en fast løn, sundhedsforsikring og pensionsordning. Arbejdssted er Aarhus, der skal forventes rejseaktivitet til afdelingen i København.

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes til job­-application@dgj.dk Mrk.: ”Produktionschef”. Samtaler indkaldes og afholdes løbende. Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Morten Gamborg, mga@dgj.dk, 40101555.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Adm. Direktør

Morten Gamborg

Jeg brænder for, at skabe bedre løsninger og resultater gennem samarbejde. Nøglen ligger i kundetilpassede detaljer, der kun kan identificeres ud fra en personlig dialog. Kontakt os, så finder vi sammen de rigtige løsninger for din virksomhed.