Job

Vi søger en bogbinder/bogbinderassistent

Har du højt humør, og kan du bevare overblikket, når det går stærkt? Så skal du søge vores nyoprettede stilling som bogbinder. Vi har fart på for tiden, og vores DIGI afdeling har brug for et par ekstra solide hænder til at hjælpe med at nå i hus med vores ordrer. 

Det vægter vi højt

  • Teknisk snilde eller baggrund
  • Uddannet som bogbinder/bogbinderassistent eller erfaring
  • Du taler dansk
  • Holder fokus, selv når printerne har svært ved det
  • Fleksibel – fordi vi nogle gange må give den en ekstra skalle, for at bibeholde tilfredse kunder
  • Pligtopfyldende og loyal

 

Det kan, du se frem til
Du bliver en vigtig del af vores produktionsteam, som hver dag tager ansvar for at deadlines bliver nået. Det gør vi med et smil på læben, for det skal være en fornøjelse at komme på arbejde. Du får over 100 løsningsorienterede kollegaer, som vægter kvalitet og leveringssikkerhed højt inden for mange forskellige arbejdsområder.

Du kan glæde dig til at betjene vores Kacheringsmaskine, Bukkestregsmaskine, vores tre forskellige Wohlenberg maskiner og mange andre. Dem kender du måske ikke så meget til, og det er helt okay. Vi gør en dyd ud af, at du får en ordentlig oplæring, og indblik i arbejdsmetoder, så du kan være med til at sikre en høj kvalitet. 

Sådan kommer du i betragtning
Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes til tua@dgj.dk. Mrk.: ”bogbinder/ bogbinderassistent”. Vil du gerne vide mere om stillingen? Så grib telefonen og kontakte vores produktionschef Thomas Urban Andersen på 2623 0039, tua@dgj.dk 

Ansøgningsfrist: Vi har brug for dig nu! Vi afholder løbende samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig

 

CPO

Thomas Urban Andersen